Principper for kloakering

De kloakerede områder i Halsnæs kommune er inddelt i såkaldte kloakoplande. Disse kloakoplande er inddelt i hovedoplande, oplande og deloplande:

  • Hovedoplande benævnes efter det modtagende renseanlægs navn
  • Oplande benævnes efter navnet på den by som oplandet dækker
  • Deloplande er en opdeling af oplandene efter type af kloaksystem og kloakeringsform. Opdelingen foretages desuden således, at et delopland højest kan have ét afløb for regnvand eller aflastning via et overløb

Oplysninger om hovedoplande, oplande og deloplande fremgår af Bilag 5.

I bilaget er angivet de vandområder (vandløb, søer eller marine områder), hvortil der afledes regnvand via regnvandsudløb eller opspædet spildevand via overløb. Derudover er der for renseanlæggene angivet, til hvilket vandområde, der afledes renset spildevand.

Halsnæs Kommune anvender følgende kloakeringsformer:

  • Separatkloak, hvor spildevand og regnvand afledes til hver sit ledningssystem
  • Fælleskloak, hvor spildevand og regnvand afledes til samme ledningssystem
  • Spildevandskloak, hvor der kun er etableret ledningssystem for spildevand. Regnvand håndteres lokalt ved nedsivning eller afledning til lokale recipienter ved grundejernes foranstaltning.
  • Regnvandskloak, hvor der kun er etableret ledningssystem for regnvand. Det er typisk ved større veje.

Ved fastsættelse af kloakeringstype i nyt opland vil kommunen først og fremmest vurdere den bedste løsning for afledning af regnvand, idet spildevand naturligt forudsættes afledt til renseanlæg. Under spildevand forstås ligeledes miljøbelastende processpildevand. Ved kloakering af en ejendom overgår med visse undtagelser ansvaret for håndtering af spildevandet forsyningen, herunder rensning og forsinkelse af vandet inden udledning til recipient. 

Ved vurderingen af regnvandsafledningen udgør forsyningssikkerheden overfor borgerne det centrale forhold, uanset om man planlægger kloakering for regnvand eller om det forudsættes at der skal ske nedsivning.

Endelig sker vurderingerne ud fra de konkrete forhold, hensynet til forsyningen, borgerne, bylivet, miljøet, det naturlige vandkredsløb og samfundet som helhed.

Det er byrådets målsætning i kommuneplansregi, at regnvand skal bidrage til bedre bymiljøer.

På denne baggrund vil nye kloakoplande ofte udlægges som udelukkende spildevandskloakeret, hvor lokal håndtering af regnvand er en oplagt løsning og hvor løsningerne understøtter målsætningen om anvendelse af regnvand aktivt i byudviklingen.

I visse tilfælde vil der ved nye, konkrete byggeprojekter i allerede udlagte kloakoplande være behov for en tilpasning af gældende spildevandsplan for at sikre ovenstående hensyn. Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor vejforløb fastlægges i forbindelse med konkrete byggeprojekter, og hvor det er hensigtsmæssigt, at vejvand afvandings til offentlig kloak; eller i tilfælde hvor det konkrete byggeprojekt på anden vis muliggør eller umuliggør lokal håndtering af regnvand.