Serviceniveau for forsyningens afløbssystem

Afløbssystemet dimensioneres så der maksimalt forventes oversvømmelser på terræn én gang hvert 5. år i separatkloakerede områder og én gang hvert 10. år i fælleskloakerede områder.

I virkeligheden vil borgerne opleve vand på terræn oftere, blandt andet fordi forsyningens kloakker er af forskellig alder og tilstand og fordi de ældre dele af kloakkerne ikke er dimensioneret til nutidens serviceniveau.

Serviceniveauet kan i forbindelse med klimatilpasningsprojekter i afgrænsede geografiske områder skærpes efter reglerne i serviceniveaubekendtgørelsen. Skærpede serviceniveauer kræver tillæg til spildevandsplanen. 

Separatkloak

Spildevand og regnvand afledes til hver sit ledningssystem

Fælleskloak

Spildevand og regnvand afledes til samme ledningssystem