Badevand

Strandene langs kommunens kyster er værdsatte og flittigt brugt af egne borgere og tilrejsende turister.

Halsnæs Kommune prioriterer badevandkvaliteten højt og har en målsætning om, at kommunen skal fastholde sine gode badestrande og udmærkede badevandskvalitet. Kommunens og forsyningens håndtering af spildevand understøtter denne målsætning.

Vandkvaliteten klassificeres efter EU´s Badevandsdirektiv, og kommunens strande opnår med få, enkeltstående undtagelser altid den højeste betegnelse ”udmærket”.

Badevandskvalitet klassificeres i fire klassifikationer:

  • 'Ringe kvalitet'
  • 'Tilfredsstillende kvalitet'
  • 'God kvalitet'
  • 'Udmærket kvalitet'