Indsatser i planperioden
Melby Renseanlæg fik i sommeren 2020 lavet en vurdering af den nuværende belastning, efter at spildevand fra tidligere Hundested renseanlæg blev tilkoblet i oktober 2018.
I forbindelse med kloakeringen af sommerhusområderne langs Roskilde Fjord og langs Maglemosegrøften ved Liseleje, kan det ikke udelukkes, at der skal investeres i kapacitetsudvidelser på Melby renseanlæg.
Behov for udvidelse af renseanlægget vil blive afdækket indenfor de første par år i planperioden, og vil blive omfattet af et tillæg til spildevandsplanen.
Det er derudover en mulighed, at St. Havelse Renseanlæg nedlægges i forbindelse kloakeringen af sommerhusområderne og afskæres til Melby Renseanlæg.
I planperioden etableres et nedsivningsanlæg i Hvideland.